Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Home Blog Page 40

Sådan er Ørsted

0

Ørsted fik virkelig et boost og kom på landkortet efter TV-serien “Landsbyen, der ikke ville dø” i 2014

 “Landsbyen, der ikke ville dø” på TV2 i 2014 gav virkelig Ørsted et boost og blev kendt over det ganske land. Serien blev set af omkring 500.000 mennesker i hver af de fem uger. Siden har Ørsted fået stor omtale i næsten alle landets medier.

Men det, der startede det hele, var borgernes køb af kroen i 2013 og den deraf følgende omfattende restaurering af kroen. Det vender vi tilbage til. Kok Janne Simonsen forpagtede kroen i 2015 og har tiltrukket omkring 50.000 mennesker til stegt flæsk hver torsdag. Hun fratræder den 31. december 2022. En ny forpagter starter dagen efter. Det er restaurationschef på Hotel Royal i Århus, Sascha Steenfath med 20 års erfaring i restaurationsbranchen.

De, der har besøgt vores by efter TV-serien  er blevet overraskede over, at Ørsted jo er meget mere end det, de så i fjernsynet, nemlig en aktiv by med masser af muligheder for indbyggerne – og tilflyttere. Dem har vi faktisk fået nogen af.

Du kan se udsendelsen på TV2-Play.

Kort historie og baggrund
Indtil 1400 tallet var Ørsted havneby for Randers. Ørsted Kro nævnes første gang i 1662, da  godsejer Chr. Skeel fik den med i købet af “Holbækgaard”. I 1876 blev den nuværende kro bygget. Den 2. september  2013 overtog 470 borgere kroen på folkeaktier. Den er siden blev restaureret og er nu rammen om en række kulturelle og underholdende arrangementer, private fester og selskaber. Den er også  åben for alle på faste dage med spisning. (se kalenderen). Ørsted Kro A/S har for nylig købt naboejendommen, Rougsøvej 120, mellem kroen og Genbrugsen. Her er indrettet et Frivillighus med en række aktiviteter.

Butikker og andre service-muligheder
I byen – med ca. 1500 indbyggere – er der dagligvarer-butikker som et supermarked, bageri, pizzaria, ejendomsmægler, el-installatør, frisør, Genbrugsen, bodega, radio-og tv-forretning, tre auto-værksteder, benzin-station og kunstgalleri. Ialt er der over 50 butiks- og håndværksvirksomheder, der også omfatter arkitektfirma, murermestre, tømrer- og snedkermestre, entreprenører, stilladsforretning m.m. – og ikke at forglemme Ørsted Telte. Det er Danmarks førende teltfabrik og teltudlejningsfirma, der udlejer og opstiller telte overalt i Danmark til festivaller og en række andre store arrangementer.

Banker, læger, bibliotek og biograf
Der er et tandlægehus og tandlægehuse i de nærliggende byer Allingåbro, Vivild og Auning. Som noget enestående er der i Ørsted en hyggelig og ny-restaureret biograf med de nyeste film, drevet af frivillige. Der er et dejligt og meget aktivt bibliotek med mange forskellige aktiviteter og den kommunale borgerservice, folkeuniversitet, et levende menigheds-liv med en nyistandsat sognegård og nyrestaureret kirke med mange spændende arrangementer. Og der er bofællesskaber for psykisk handicappede. Der er det grønne område “Bag kroen” – med en skulpturpark – også opbygget af frivillige og legeredskaber, madpakke-hytter og et dejligt grønt naturområde med en stor sø, Tangkær.

Børneby  og et rigt foreningsliv med skole og daginstitutioner
Der er  børnehave (70 børn – med plads til 100), dagpleje (35 børn) og skole (næsten 200 elever) og skole- og fritidsordning, “Cirkus Fritid” . Det hele samlet i Ørsted Børneby . Efter 6. klasse skal skoleeleverne til Auning, 12 km fra Ørsted. Børnebyen i Ørsted  ligger lige ved siden af den store idrætshal, hvor stort al slags sport kan dyrkes. I hallen er der også et stort og moderne motions- og fitnesscenter med 400 medlemmer. Der er mange sports-og idrætsforeninger, mange  musikere og kunstnere, rideklub, cross club, motorcykel-klubber, spejdere, jagtforeninger, skytteforening, hundeklub og humanitære foreninger – for nu at nævne bare nogle af dem. Så der er mange muligheder for en aktiv fritid i Ørsted.

Storslået natur  og omgivelser
Til sidst, men bestemt ikke mindst: Naturen omkring Ørsted med vand, skove, enge, diger og strande og med højt til himmelen. Mange mennesker fra andre dele af landet holder sommerferie i det nærliggende og mere kendte Fjellerup og Bønnerup.  Ikke så mange kender naturen ved Ørsted. F.eks. Hevring Hede. Et militært skydeterræn, der for det meste af tiden er åben for offentligheden med en helt speciel natur og et rigt dyreliv. Dyrene har nemlig vænnet sig til lidt skyderi i ny og næ. Kun fire-fem kilometer nord for Ørsted er der store sommerhusområder med flere hundrede sommerhuse. Det er dejlige – og børnevenlige – badestrande også nord og nordøst for Ørsted ud mod Kattegat. Så er der den unikke natur vest for Ørsted omkring Randers Fjord. Her er der to færgeruter fra henholdsvis Voer og Udbyhøj. I Udbyhøj ved udmundingen af Randers Fjord er der også lystbådehavn. For slet ikke at tale om Kyst- og Fjordcentret i Voer, hvor du kan leje waders, fiske, leje en båd eller kano. Her er der også fine faciliteter til lejrskoler.

Kulturperler
Jo, vi kunne blive ved og ved. Men kom selv og se og oplev. Også kulturperler som Gl. Estrup med Det Grønne Museum- og Herregårdsmuseer kun 10 km fra Ørsted, Stenalt Gods, Estruplund Gods og Kirke, de mange aktive og mindre landbyer omkring Ørsted. Og så er der jo den folkejede Ørsted Kro.

Trafikforbindelser
Der er gode trafikforbindelser: Fra Ørsted til Randers tager det ca. 20 minutter i egen bil. Til Århus under en time og til lufthavnen i Tirstrup ca. tre kvarter. Har du ikke selv bil, er der busforbindelser til både Randers og Århus. Der er 7 dagelige afgange på hverdage fra Udbyhøj til Ørsted og videre til Randers. Der er i alt 14 afgange fra Ørsted til og fra Randers, og der er 11 daglige afgange fra Ørsted til Århus og retur (over Hornslet).  Og så er der en flot limousine-service, taxi- og busforretninger i Ørsted.

Kommentarer og spørgsmål er meget velkommen!
Flemming Seiersen
mail: fs@hojgaard-okologi.dk
telf.: 40 16 91 22

Flyt til Ørsted og oplev liv og service

0

– Jeg kan anbefale folk at flytte til Ørsted – især hvis de vil og tør at gå ind i byens liv. Det siger en af byens tilflyttere.

Ørsted Kro’s formand måske Årets Østjyde

0

TV 2 | ØSTJYLLAND har spurgt dommerpanelet om baggrunden for udvælgelsen af de fem finalister.
Første finalist, som dommerne fortæller om, er Dag Kristiansen fra Ørsted på Djursland. Kåringen af “Årets Østjyde” på TV2 Østjylland sker i en direkte udsendelse torsdag den 18. december på TV2 Østjylland kl. 19.30.
Se video fra TV2 Østjylland

Ca. 500 mennesker til julemessen på Ørsted Kro

0

foto-4Selv om julemessen på Ørsted Kro søndag den 30. november blev arrangeret med kort varsel, blev det en stor succes. Anslået omkring 500 mennesker besøgte messen, hvor der var 20 forskellige og flotte stande.

Store planer med “Bag Kroen” og Tangkæret

0

Udviklingen af det grønne område, “Bag Kroen” er kun lige begyndt. Der skal ske meget mere, og der kommer et nyt rekreativt område i Tangkæret med direkte adgang fra midtbyen i Ørsted.

Ukendelig Ørsted i TV2

0

Ørsted Kro’s hjemmeside har modtaget denne kommentar og en række spørgsmål om TV’2 udsendelse om Ørsted. Vi vil sende dem videre til STV, der har lavet udsendelserne og til TV2:

Vi kan ikke genkende billedet af Ørsted i TV2’s “Landsbyen, der ikke ville dø”

Nu har vi i TV2 set ”Landsbyen, der ikke ville dø” to gange, hvor kroen spiller en central rolle. Desværre kan vi ikke genkende det billede, der tegnes af Ørsted og opland. Det er et fortænkt skuespil med fordrejede billeder af det vi ser. TV2 rammer forbi målet og giver samme nedgørende billede, de tegnede med udsendelæsen af Holbæk. Det er en stor skam.

Godt nok bor vi ikke i Ørsted, men Ørsted er omdrejningspunkt for mange af vores gøremål. Biblioteket, biograf, banker, supermarkeder, bager, genbrugsen, bilværksteder, kirken, sognegård, elektriker, maler, tandlæge, guldsmed, læger, skole, sportshal. Andre steder jeg nok har glemt. Alle sammen steder, hvor vi møder venner og bekendte. Der er tid til en hilsen og en sludder eller snak. Vi kommer med glæde til Ørsted.

– Hvorfor giver udsendelsen de to foran Den Sjove Bodega så stor fokus?

– Hvorfor fremhæver man de mest triste billeder af byen og området. For eks. busstoppestedet i Lille Sjørup? Og det skæve faldefærdige hus ved biblioteket?

– Hvorfor fokuserer man kun på de indfødte? Der er masser af tilflyttere – ud over ham, der flyttede ind i et hus der havde 2,52 m til loftet?

– Det var nedgørende offentligt at kommentere forpagteransøgningerne. Om den ene frygtede man, at han var et ”arbejdssky element”, den anden havde ikke ”evnerne”. Fint nok som kommentar i en lukket forsamling, men…

– At Lars Pedersen er ”S” er der ingen tvivl om, og han er en rigtig god mand for området. Men skal halvdelen af udsendelsen handle om ham?

– At man skal høre smart/dumme kommentarer om kabelfærgen (”dejlige arbejdspladser” i Hobro og Hadsund”) fra den kvindelige kommentator er trist og lægger et journalistisk niveau, der er meget lavt.

– Den hyggelige og velbesøgte ”Madkassen” på havnen i Udbyhøj S er gjort til en trist og lukket affære i vintertøj. Hvorfor? Skal det se trist ud alt sammen?, når vi alle ved at det er anderledes. Hvorfor ikke vise ”Madkassen” i dens højsæson med mennesker, is, pølser, snak og havn?

– Vi har talt med flere beboere i området. Alle er enstemmigt kede af udsendelsen. Nogle af de unge ryster på hovederne og griner, medens andre føler skam og værger sig ved at indrømme, at de kommer fra ”den udkant”.

Vi mangler i den grad gode historier om livet på landet. Vi må ikke forherlige Kroprojektet på bekostning af alt det andet. Kroen er ikke ”det sidste halmstrå” som TV2 gerne vil have det skal ligne.

Hvad kan vi gøre ved det?

Mange hilsener
Grete og Michael Mouret

Du kan se udsendelsen på TV2-Play.

Pladser til dans for begyndere

0

Der er stadig ledige pladser til danseundervisningen på Ørsted Kro.

Landsbyen, der ikke ville dø

Sjov og spændende TV, vi følger vi de kommende mandage
– Det var sjovt og spændenden at se første afsnit af TV2-serien om Ørsted mandag den 27. oktober, “Landsbyen, der ikke ville dø”. Sådan lyder flere kommentarer fra seere i Århus og København.

– Og vi skal i hvert fald se det næste og de følgende afsnit. Hvordan mon det kommer til at gå med ansættelsen af en forpagter og med julefrokosten? lyder nogle af spørgsmålene.

-Var de to mænd på Torvet i Ørsted skuespillere, som TV-folkene havde hyret, eller var det virkelige personer? spørger flere. Hjemmeside-bestyreren kan oplyse, at det var virkelige personer fra Ørsted. Så det med, at det er en dokumentar-udsendelse, er altså god nok.

Bestyrelsen fra Ørsted Kro A/S evaluerede udsendelsen på det ordinære bestyrelsesmøde torsdag aften den 30. oktober. Bestyrelsesmedlemmerne kunne konstatere – efter de mange henvendelser, de havde fået – at der er stor forskel på reaktionerne fra de lokale borgere og seere uden for Ørsted. De lokale er noget mere skeptiske end seerne fra andre dele landet.  Mange af de lokale føler, at Ørsted bliver hængt lidt ud, mens udenbys seere synes, udsendelsen var interessant og sjov. De er også meget begejstrede for projektet med, at borgerne har taget landsbyens udvikling i egen hånd og har købt kroen. Godt gået, siger mange og vil spændt følge den videre udvikling i de næste 4 udsendelser. (se længere nede på siden, hvornår de bliver sendt)

Fortegnet billede af Ørsted i TV2, skriver Folkebladet Djursland

“Det indtryk man som udenbys tv-seer får af Ørsted, giver et klart fortegnet billede af byen, men skal formentlig være med til at dokumentere titlen, at Ørsted var ved at dø som landsby”. (1. af 5. afsnit af “Landbyen, der ikke ville dø” mandag den 27. oktober 21.25 i TV2)

Det skriver journalist John Pedersen i Folkebladet Djursland på bladets netavis, “Din by”. Du kan klikke ind på den ved at gå ind på: www.Din by/Folkebladet Djursland.

Han underbygger det med at nævne billederne af “triste bymotiver i grå og halvtriste farvenuancer” og fortsætter:

Lysende inspiration for andre
“Borgernes initiativ med at overtage kroen og gøre den til byens forsamlings- og kulturhus er et af flere spændende tiltag, som Ørsted har været hjemsted for gennem de seneste år. Og det er her tv kommer ind i billedet og har valgt at sætte Ørsted på landkortet – formentlig og forhåbentlig med det formål, at lade det være en lysende inspiration for andre landsbysamfund, der har de samme strukturelle udfordringer at slås med”.

De involverede fortjener kredit
Folkebladet mener også, at man som tv-seer efter 1. afsnit “sidder tilbage med en lidt flad fornemmelse af, at tv-serien ikke giver de involverede i overtagelsen og driften af Ørsted Kro den kredit, som de rettelig fortjener”.

“Men tilbage til TV-serien – som ifølge tilrettelæggerne – får en mere lys og positiv tone, som forløbet skrider frem og ender lykkeligt som i alle rigtige eventyr”, skriver John Pedersen i Folkebladet.
(uddrag af anmeldelsen)

Ens reaktioner ude fra på serien
Bestyreren af denne hjemmeside har også dagen derpå fået en del reaktioner. De ligger på linje med Folkebladets. De kan ikke genkende de triste billeder af Ørsted. En af kommentarerne lyder:
“Vi er rigtig glade for, at vi kendte lidt til det, der ville komme,  for udsendelsen er unægtelig fokuseret på tomme gader, små og uspændende huse, og de mænd, der følte sig smidt ud af krostuen. Det gav lidt eftertanker om journalistisk metode. Mon ikke der vil komme flere klip med aktiviteter og fællesskab og udsagn om kvaliteten af projektet. Der er i hvert tilfælde langt til den lørdag eftermiddag, da vi oplevede, I havde fyldt salen til god mad, sprudlende musik og danselyst (frokostjazz lørdag den 15. februar 2014), lyder en af kommentarerne.

Mere om fællesskabet og processen
Andre efterlyser mere om, hvad der gik forud for borgernes overtagelser af Ørsted Kro og hele processen og fællesskabet, der er groet frem. Der var kun et ganske kort klip fra den stiftende generalforsamling, hvor perspektiverne ellers blev rullet op. Men det må da komme i de næste afsnit. Og så var der for meget med de tre mænd, der føler sig smidt ud af kroens krostue (bodega, som den også blev betegnet i udsendelsen). Det er helt OK med kritik og skepsis, men man kunne også godt have fundet nogle modstandere med en anden baggrund, lyder andre kommentarer.

Ja, spændende bliver det at følge de kommende 4 udsendelser og se om de allerede færdigredigerede, afsnit  kommer til at følge ønskerne i de her kommentarer.

Har du en kommentar til TV-udsendelserne, kan du maile til: fs@hojgaard-okologi.dk eller ringe til 40 16 91 22 (Flemming Seiersen)

Venlig hilsen hjemmeside-bestyreren 

Du kan se udsendelsen på TV2-Play.

Ørsted nægter at dø – udsendelse i TV2 Østjylland mandag aften

Det er rigtigt, “Ørsted nægter at dø”. Det var titlen på et meget positivt indslag i TV 2 Østjylland mandag aften. Og det er jo så sandt, som det er sagt. Som eksempel bragte TV 2 selvfølgelig en lille del af historien om borgernes overtagelse af Ørsted Kro på folkeaktier og indretningen af det grønne område “Bag Kroen”. Et indslag, som vi kan være meget tilfredse med og som samtidig perspektiverer vores overtagelse af Ørsted Kro. Det drejer sig nemlig ikke kun om projekt kro. Det drejer sig om Ørsted i det hele taget. Butikkernes og foreningernes overlevelse i et landsbysamfund. Kroen og området “Bag Kroen” er kun de første skridt. Vi skal videre. Og det kommer vi med endnu flere initiativer og sammenhold. Interessant i udsendelsen er det også, at ejendomsmægler Johnny Andersen kan melde om  stigende salg af huse i vores område. Sådan. Vi skal have endnu flere tilflyttere!

3300 inde på Ørsteds to hjemmesider – se mulighederne i byen

0

3300 besøgende på de to hjemmesider, Ørsted Kro og Ørsted Byportal, på mindre end en måned. Fantastisk!

J-dagen, en succes-aften

0

J-dagen, en succes-aften – også med mange udenbys gæster
Igen i år blev J-dagen, fredag den 7. november – frigivelse af julebryggen – en stor succes på Ørsted Kro. Op mod 200 mennesker var på “vores kro” fredag aften.