Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Home Blog Page 25

Vi startede med 60 hjælpere – nu er vi 140 på Ørsted Kro

0

Udviklingen på Ørsted Kro, efter borgerne overtog den i 2013, kan beskrives på mange måder. En af dem er, at det vi startede renoveringen og ombygningen, var vi 60 hjælpere. I dag er der 140. Det er et tegn på den store og stadig stigende opbakning til ”vores kro”.

Det kunne formanden for Ørsted Kro’s Venner, Tove Hjort Jensen slå fast på festen for hjælpere på kroen fredag den 16. juni. Over 80 hjælpere deltog i en fremragende aften med Jannes fantastiske mad, musik og dans.

Uden den store frivillige hjælp ingen kro

– Tak er så lidt i forhold til det, I bidrager med. I har lagt ufattelig mange arbejdstimer her på kroen til ombygning, rengøring, servering, en tjans i baren, lyd og lys i salen, annoncer og plakater. Uanset, hvad I har bidraget med, så er hjælpen ufattelig vigtig for os. De to bestyrelser kunne slet ikke klare det selv. Den omfattende frivillige hjælp er også årsag til, at vi i dag har en sund økonomi i både Ørsted Kro’s Venner og Ørsted kro A/S, sagde hun.

Kun positive og glade tilsagn
Formanden for Ørsted Kro’s Venner sagde også, at nogle gange kan jeg godt tænke – nej, vi kan ikke være bekendt at spørge om hjælp igen. Men jeg får altid kun positive og glade svar. Det er blandt andet, fordi både I og vi synes, det er sjovt.

Der er skabt et stort fællesskab omkring vores kro. Et fællesskab, som er vigtig for byen. Og det er nok en af de sidegevinster, vi ikke havde set komme, da kroen blev købt.

– I hjælpere er det største aktiv kroen og Ørsted har.

Hør om vores strategiplan den 3. juli
De to bestyrelser for kroen har længe arbejdet med en strategiplan. Foreløbig sidste hånd er lagt på strategiplanen. Den vil bestyrelserne orientere om på et møde på Ørsted Kro mandag den 3. juli kl. 19.00.

Og så til det festlige:

Masser af sponsorer til festen
Janne har løftet menuen til i aften fra en almindelig til en excellent menu inklusiv dessertbord.

Købmand Niels Søborg har sponsoreret øl. Helle fra Letkøb har sponseret vin.
Lokale håndværkere synes, vi skal have god musik at danse til, så de har hyret bandet Second Round. Sponsorerne for musikken er:
Ørsted Malerforretning, Helsted VVS, Birk og Borst El, entreprenør Erik Pedersen, Løkkeagren Tømrerforretning, Ørsted Murerforretning og murerfirmaet Kusk og Thomsen.

Mange tak for det, sluttede formanden. Og så blev der festet igennem, indtil morgensolen var ved at bryde frem.


Hjælperne gør en stor indsats ved de mange arrangementer, som Ørsted Kro’s Venner står bag. Her frigivelsen af julebryggen med vennernes formand, Tove Hjort Jensen, i spidsen for hjælpere.

Hvis nogle skulle have glemt, hvordan det så ud, da vi gik i gang med ombygningen i januar i år, så kan de her billeder nok genopfriske hukommelsen. Og når man så ser resultatet i dag, forstår man, at håndværkerne og de 100 frivillige har lagt omkring 6000 arbejdstimer i det store projekt.

Græsrodspris til en helt ægte græsrod i Ørsted

0
Ivan Hammer Sørensen takker for hæderen i Blåhvalen i Hevring

Uden ham havde Ørsted ikke været det, den er i dag. Han fik prisen ved Sommersang-arrangementet i Blåhvalen i Hevring fredag aften den 16. juni.

Bag prisen står en komite bestående af repræsentanter for Djursland for Fuld Damp, Aktiv Allingåbro, Hevring Amatør Teater Scene, Det Kreative Hus i Allingåbro, Aktivgruppe Norddjurs Vest, Landsbyhallen Blåhvalen i Hevring og Ørsted Kro. De hyldede Ivan hammer Sørensen i deres taler, og han fik gaver fra komiteens medlemmer. Norddjurs Kommune kvitterede med en tale af formand for Kultur- og udviklingsudvalget, Else Søjmark.

Ivan hammer Sørensen var i en årrække socialdemokratisk medlem af den gamle Rougsø Kommunalbestyrelse. Udover arbejdet her var han bl.a. manden bag etableringen af Rougsøhallen og boligerne ved siden af. I de seneste år har han som idemand og græsrod stået bag etableringen af Tangkæret, det grønne område Bag Kroen, og seneste skulpturplænen der. Sammen med andre græsrødder passer og plejer han dette område.

Også til stor gavn for “vores kro”. Mange af vore gæster bruger både lege – og motionsområdet og går en tur og ser på de flotte skulpturer.

Godt gået Ivan!

PS: Og så blev der samme aften afsløret en flot træskulptur ved landsby-hallen i Hevring – selvfølgelig en hval. Den er værd at se.

Kom og hør mandag den 3. juli, hvad Ørsted Kro vil gøre for hele byen

0

Kom og hør, hvad Ørsted Kro vil i de kommende år på en forhåbentlig hyggelig aften på kroen mandag den 3. juli kl. 19.00. Det gælder både, hvad der kan ske på kroen, i hele byen og på egnen.

 
Som de fleste vel efterhånden ved, så kører det rigtig godt for Ørsted Kro og Kulturhus, efter at borgerne overtog kroen på folkeaktier i 2013. Der er stor aktivitet både i krovært Janne Simonsens butik og i Ørsted Kro’s Venner, der står for de mange kulturelle aktiviteter.

Har længe arbejdet med strategiplanen
Derfor har bestyrelserne for Ørsted Kro A/S og Ørsted Kro’s Venner i lang tid arbejdet på en strategiplan for kroen og dermed også for Ørsted By. Denne strategiplan vil de to bestyrelser for kroen fortælle om mandag den 3. juli. Hvis vejret er til det, bliver det i den smukke gårdhave. Vi byder på kaffe, en øl eller vand til alle, der møder op.

Vi skal gøre Ørsted endnu bedre at leve i
– Kroens bestyrelser kan dog allerede nu løfte sløret for, at et af de centrale punkter i strategiplanen er, at vi i samarbejde med andre foreninger og institutioner i byen vil gøre Ørsted by endnu bedre at leve i. Det højere formål med borgernes overtagelse af kroen for knap fire år siden var jo, at vi ville skabe aktivitet, sammenhold og fællesskab i vores by. Det har vi nu en længere rækkende plan for, siger formanden for bestyrelsen for Ørsted Kro A/S, Dag Kristiansen.

Kom og hør om det og giv jeres mening til kende mandag den 3. juli kl. 19.00 på Ørsted Kro. Her kan i få meget mere at vide og gå dybere i strategi-planen sammen med medlemmer af de to bestyrelser.

Vi ses!

PS: Fredag den 16. juni deltog over 80 frivillige i en vellykket hjælperfest på Ørsted Kro. Som sædvanligt dejlig mad fra Jannes køkken, musik og dans, indtil det begyndte at lysne. Det var en beskeden tak for de mange frivilliges store indsats for kroen. Tak for det!

Så gøres kroen sommerklar

0

Ørsted Kro bliver gjort klar, inden de mange gæster kommer til
Sommeråbent fra onsdag den 28. juni til fredag den 4. august:
Sommerbuffet for 169 kr. fra kl. 18.00 til 21.00 – bortset fra mandag og tirsdag.

25 frivillige brugte lige en aften til at male og lave plankeværk ved terrassen, fælde de to store flotte birketræer – fordi de ødelægger det nye tag på den renoverede bagbygning – og så serverede krovært Janne dejlige pizza’er til det arbejdende folk.

Og der blev lavet meget andet som flere hylder i det nye køkken, plantet blomsterbuske ved den nye indgang, maling af mure og det nye kølerum, oprydning o.s.v. Hyggeligt og arbejdsomt.

Billederne kan klikkes større

Borger- og Handelsstandsforeningen sikret to faste dage hvert år på kroen

0

Borger og Handelsstandsforeningen er sikret to faste dage på Ørsted Kro. Ørsted Kro’s Venner har i samarbejde med krovært Janne Simonsen tilbudt, at foreningen i fremtiden kan regne med at have kroens store sal til rådighed den 1. søndag i advent (den dag juletræet tændes på Polden) og til fastelavn. Det er to fester for især børn.

– Det er vigtigt for os at kunne sikre Borger- og Handelsstandsforeningen plads på vores kro hvert år til disse to arrangementer, siger formanden for Ørsted Kro’s Venner, Tove Hjort Jensen.

Det er en del af vores ansvar for byen. Så nu vil de to dage altid være plottet ind i kalenderen.

Generalforsamlinger 2017

0

Generalforsamling Ørsted Kro A/S – 2017

– Vi har gjort det for vores egen (borgernes) og hele byens skyld
– I dag, den 25. april, er det præcis 4 år siden vi forhandlede med den tidligere ejer om at købe Ørsted Kro. En mindeværdig tid og resultatet har sat sine tydelige spor i Ørsted og omegn. Vi gjorde det ikke for at tjene penge, men for at gøre noget sammen og være fælles om noget.

Læs mere …


Generalforsamling Ørsted Kro’s Venner – 2017

Formanden for Ørsted Kro’s Venner, Tove Hjort Jensen, sagde i sin beretning.
De frivillige er vores største aktiv – både i kroen og i hele byen

Læs mere …


Fint teater på kroen: Ialt 160 så forestillingen

0

Ialt 160 mennesker så Ørsted Amatør Teaters sjove forestilling, “Agent 0,07”, tirsdag den 2. og onsdag den 3. maj. Der var 80 tilskuere begge aftener. Det er flot.

Det var Ørsted Amatør Teaters 4. forestilling siden starten i 2013, da borgerne overtog kroen. Og nok den mest vellykkede. De 12 aktører spillede med stort engagement. Stykket drejer sig om russiske spioner, der stjæler en dødsstrålemaskine på en engelsk fabrik.

Her kommer Agent 0,07 (Ole Bojer) så ind i billedet sammen med sin sekretær (Tanja Bojer). De spiller – ligesom præsidenten for fabrikken – Jonas Jones (Sofie Jødal) morsomt og veloplagt – mødt af mange bifald fra de omkring 80 tilskuere. Det gjorde også Margrethe Boje som fabriksdirektøren i sin lyse habit og flotte udtale af replikkerne. Nattevagten på dødsstrålemaskine-fabrikken, Jørgen Laursen var særdeles fysisk aktiv og beleven.

Uden at afsløre handlingen kan det fastslås, at både de fire russiske spioner (Anette Lykke Olsen, Lene Nielsen, Lone Hegnet og Nadja Jensen) yder fine præstationer. Ikke mindst er Lone Hegnets mimik og kropssprog uovertruffen. Hun har ikke mange replikker, men hendes ageren er ret så professionel. Spionerne holder til på pubben, “Den røde fane”, hvor den kvindelige ungtjener (Sine Haslund) på en flot måde udfylder rollen – også med sin fine mimik.

Kostelig er også de to pub-gæsters ageren ( Jan larsen og Poul Erik Thomsen) – ikke mindst deres engelske sprog.

Alt i alt en indsats, som aktørerne i Ørsted Amatør Teater – en del af Ørsted Kro – kan være stolte af. De har garanteret moret sig under de mange prøver. Også dem foran og bag scenen: Instruktøren Jens Jødal, suffløren Karin Skouboe, lydfolkene Lars Frandsen og Poul Erik Thomsen (også teknik og rekvisitter) og plakatmageren John Kirkegaard.

Fantastisk, at budgettet har holdt

0

Fantastisk, at budgettet har holdt med ombygningen – kun takket være håndværkere og frivillige

Når vi siger, at de frivillige er kernen i vores arbejde på Ørsted Kro, så dokumenteres af den store ombygning.

100 frivillige og håndværkere er årsagen til, at dette projekt til i virkeligheden flere millioner kroner har kunnet ladet sig gøre. De lokale håndværksmestre gav for det første meget billige tilbud. Derefter skar de yderligere ned, og så gav mange af dem rabat oven i.

En ting var så, at håndværkerne arbejdede med indgang og toiletter om dagen, men derefter arbejdede de som frivillige med køkken-projektet om aftenen. Fantastisk.
Og det hele lavet for under en million kr. plus 6000 tusinde frivillige arbejdstimer. Gang det med 400 kr., så er det en frivillige arbejdsindsats i kroner oppe på – ja, prøv lige at regne det ud. Det kan alle være meget stolte af.

Her kan du se før og nu og den fantastiske økonomi.
Takket være de frivilliges indsats og håndværkernes meget favorable tilbud, ja så har vi kunnet lavet et arbjde, der ellers måske ville have kostet 3 mill. kr. for kun 1 mill. kr.

Se mere her …

Tilflyttere og flere børn i skolen i ”Landbyen, der ikke ville dø” – tre år efter

0

Tilflyttere til Ørsted, flere børn i skolen og en ”ny” Ørsted Kro

Af Flemming Seiersen

Det vakte stor opsigt landet over, da 450 borgere købte Ørsted Kro på folkeaktier i 2013 for at redde landsbyen. Bl.a. bragte TV 2’s landprogram fem udsendelser fra vandkanten på Djursland om både kroen og byens ildsjæle med titlen: ”Landsbyen, der ikke ville dø”. Udsendelserne blev set af i alt 2,5 mill. mennesker. Ugeblade, lokal- og landsaviser skrev om den lille by med 1500 indbyggere. Fra hele landet kommer der stadig henvendelser fra landsbyer, der også vil i gang med noget. Men hvad er der så egentlig sket siden?