Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Græsrodspris til en helt ægte græsrod i Ørsted

Ivan Hammer Sørensen takker for hæderen i Blåhvalen i Hevring

Uden ham havde Ørsted ikke været det, den er i dag. Han fik prisen ved Sommersang-arrangementet i Blåhvalen i Hevring fredag aften den 16. juni.

Bag prisen står en komite bestående af repræsentanter for Djursland for Fuld Damp, Aktiv Allingåbro, Hevring Amatør Teater Scene, Det Kreative Hus i Allingåbro, Aktivgruppe Norddjurs Vest, Landsbyhallen Blåhvalen i Hevring og Ørsted Kro. De hyldede Ivan hammer Sørensen i deres taler, og han fik gaver fra komiteens medlemmer. Norddjurs Kommune kvitterede med en tale af formand for Kultur- og udviklingsudvalget, Else Søjmark.

Ivan hammer Sørensen var i en årrække socialdemokratisk medlem af den gamle Rougsø Kommunalbestyrelse. Udover arbejdet her var han bl.a. manden bag etableringen af Rougsøhallen og boligerne ved siden af. I de seneste år har han som idemand og græsrod stået bag etableringen af Tangkæret, det grønne område Bag Kroen, og seneste skulpturplænen der. Sammen med andre græsrødder passer og plejer han dette område.

Også til stor gavn for “vores kro”. Mange af vore gæster bruger både lege – og motionsområdet og går en tur og ser på de flotte skulpturer.

Godt gået Ivan!

PS: Og så blev der samme aften afsløret en flot træskulptur ved landsby-hallen i Hevring – selvfølgelig en hval. Den er værd at se.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER