Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Vennerne fra Ørsted blev nummer 3 i bysang-dysten i Hevring

En festlig aften i Blåhvalen i Hevring fredag den 15. juni, hvor “Vennerne” fra Ørsted blev nummer 3 i bysang-dysten sammen med Udby. Ud af 9 byer blev St. Sjørup velfortjent nummer 1, Vivild nr. 2 og altså Ørsted og Udby på en delt 3. plads efter afstemning blandt publikum.

Ørsted Kro’s Venner havde i år besluttet at flytte den årlige fest for hjælpere og frivillige til Hevring for at markere sammenhold og samarbejde med de omliggende byer. Omkring 40 venner fra Ørsted deltog og var i høj grad med til at sætte stemningen i vejret i Blåhvalen. Vennerne fra Ørsted sang Lene Christiansens vise om borgernes overtagelse af Ørsted Kro og nogle af de initiativer, der siden er fulgt efter. Visen går på melodien “Texas gule rose” , som Ernst Bøye spillede på sin harmonika til sangen.

Her er Vennerne fra Ørsted på scenen i Blåhvalen med Ørsted-visen, skrevet af Lene Christiansen (i den sorte kjole)

Udover de fire øverst placerede ved bysang-dysten deltog Hevring, Børnebyen i Ørsted,Tørslev, Allingåbro og Bendeskær.

For andet år i træk blev Årets Græsrod udpeget. Det blev Bent Rolfsted, St. Sjørup, for  at have taget initiativet til “Det kreative Hus” i Allingåbro, som han i dag er formand for. En af flere gaver til græsroden var et gavekort til Ørsted Kro – skænket af krovært Janne Simonsen.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen