Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Ukendelig Ørsted i TV2

Ørsted Kro’s hjemmeside har modtaget denne kommentar og en række spørgsmål om TV’2 udsendelse om Ørsted. Vi vil sende dem videre til STV, der har lavet udsendelserne og til TV2:

Vi kan ikke genkende billedet af Ørsted i TV2’s “Landsbyen, der ikke ville dø”

Nu har vi i TV2 set ”Landsbyen, der ikke ville dø” to gange, hvor kroen spiller en central rolle. Desværre kan vi ikke genkende det billede, der tegnes af Ørsted og opland. Det er et fortænkt skuespil med fordrejede billeder af det vi ser. TV2 rammer forbi målet og giver samme nedgørende billede, de tegnede med udsendelæsen af Holbæk. Det er en stor skam.

Godt nok bor vi ikke i Ørsted, men Ørsted er omdrejningspunkt for mange af vores gøremål. Biblioteket, biograf, banker, supermarkeder, bager, genbrugsen, bilværksteder, kirken, sognegård, elektriker, maler, tandlæge, guldsmed, læger, skole, sportshal. Andre steder jeg nok har glemt. Alle sammen steder, hvor vi møder venner og bekendte. Der er tid til en hilsen og en sludder eller snak. Vi kommer med glæde til Ørsted.

– Hvorfor giver udsendelsen de to foran Den Sjove Bodega så stor fokus?

– Hvorfor fremhæver man de mest triste billeder af byen og området. For eks. busstoppestedet i Lille Sjørup? Og det skæve faldefærdige hus ved biblioteket?

– Hvorfor fokuserer man kun på de indfødte? Der er masser af tilflyttere – ud over ham, der flyttede ind i et hus der havde 2,52 m til loftet?

– Det var nedgørende offentligt at kommentere forpagteransøgningerne. Om den ene frygtede man, at han var et ”arbejdssky element”, den anden havde ikke ”evnerne”. Fint nok som kommentar i en lukket forsamling, men…

– At Lars Pedersen er ”S” er der ingen tvivl om, og han er en rigtig god mand for området. Men skal halvdelen af udsendelsen handle om ham?

– At man skal høre smart/dumme kommentarer om kabelfærgen (”dejlige arbejdspladser” i Hobro og Hadsund”) fra den kvindelige kommentator er trist og lægger et journalistisk niveau, der er meget lavt.

– Den hyggelige og velbesøgte ”Madkassen” på havnen i Udbyhøj S er gjort til en trist og lukket affære i vintertøj. Hvorfor? Skal det se trist ud alt sammen?, når vi alle ved at det er anderledes. Hvorfor ikke vise ”Madkassen” i dens højsæson med mennesker, is, pølser, snak og havn?

– Vi har talt med flere beboere i området. Alle er enstemmigt kede af udsendelsen. Nogle af de unge ryster på hovederne og griner, medens andre føler skam og værger sig ved at indrømme, at de kommer fra ”den udkant”.

Vi mangler i den grad gode historier om livet på landet. Vi må ikke forherlige Kroprojektet på bekostning af alt det andet. Kroen er ikke ”det sidste halmstrå” som TV2 gerne vil have det skal ligne.

Hvad kan vi gøre ved det?

Mange hilsener
Grete og Michael Mouret

Du kan se udsendelsen på TV2-Play.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen