Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Stor succes: Over 100 til fastelavnsfest på kroen

Fastelavnsfesten på Ørsted Kro søndag eftermiddag den 7. februar blev en stor succes. Næsten 60 børn slog katten af tønden i kroens sal, og ligeså mange forældre og bedsteforældre var med. Det var Ørsted Borger – og Handelsstandsforening, der havde arrangeret slå katten af tønden. Det havde foreningen gjort rigtig godt.

IMG_2065

Vores lokale musiker, Lars-Erik Qvortrup, trak et stort læs. Han fik virkelig børnene i gang med de gamle sanglege. Dejligt, at de stadig kan være et hit her i IT-alderen.

Samtidig fik foreningen flere aktivister på banen. De voksne kunne skrive sig på posters og dermed give tilsagn om at give en hjælpende hånd med foreningens aktiviteter som juletræsfest, fastelavnsfest og rejsning af flagalleen.

Og husk lige, at Borger- og Handelsstandsforeningen har generalforsamling:
Torsdag den 11. februar kl. 19.30 på Ørsted Kro.
En halv time inden åbnes det nye offentlige toilet i kroens bagbygning, som foreningen skal holde ved lige.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER