Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Stor musikalsk oplevelse med Jesper og Frank på Ørsted Kro

Endnu en gang kunne Ørsted Kro’s Venner byde på en stor musikalsk oplevelse fra scenen i krosalen. Mange gange har Ørsted Kro cementeret, at det både er en kro og et kulturhus. Det blev understreget af sangeren Jesper Lundgaard med fortolkningen og fortællingen om Frank Sinatra. En fantastisk og stemningsfuld aften, som en næsten fuld sal med over 100 tilhørere oplevede. Støttet af ELRO-fonden.

Stemningsfuld scene på kroen
Scenen var fra starten med til at skabe stemningen med et bagtæppe af en skyline med skyskrabere, månen og et lille bord med en whisky-flaske og en rose. Denne stemning blev underbygget og fuldført af Jesper Lundgaard og hans pianist, Pojken Flensborg.

Fantastisk stemme
Jesper Lundgaards stemme er fantastisk og særdeles velegnet til Frank Sinatra’s kendte sange: ” May Way”, ”New York, New York”, ”Old Man River”, ”Fly Me To The Moon og ”Strangers In The Night” – for nu blot at nævne nogle af de mange hits, som Frank Sinatra blev berømt for. Allerede i slutningen af 30’erne brød han igennem og fortsatte i næsten 60 år. Frank Sinatra døde i 1998 i en alder af 83 år.

Fortællinger om Sinatras liv
Udover at synge de mange kendte sange bandt Jesper Lundgaard det hele sammen med velvalgte udpluk om Frank Sinatra’s liv og gøren. Både musikalsk og privat. F. eks med fire ægeskaber.

Så hørte han selv Sinatra
Og så hørte Jesper Lundgaard forresten Frank Sinatra live i 1992 i Radio City Hall blandt 6000 tilhørere. Han fik sig en god plads på 2. række. Han præsenterede sig nemlig med et FN-kantinekort som FN-ambassadør for Danmark, da han besøgte FN som medlem af FN’s Ungdomsforbund. Det fortalte han inden sit ekstranummer.

– Så gem jeres kantine – eller andre kort. De kan bruges til meget, sagde han.

 

 

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER