Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Sommeråbent både ude og inde på Ørsted Kro, når vejret ellers tillader det

Den folkeejede Ørsted Kro holder åbent i sommerferiemåneder – både ude og inde. Hvornår, kan du altid se øverst på hjemmesiden her.  Hver torsdag året igennem – bortset fra det meste af februar – er der stegt flæsk hver torsdag aften fra kl. 18.00 og spidstegt pattegris den første fredag i hver måned.

Gårdhaven blevet en attraktion med de hvide havemøbler, masser af blomster og planter. I det hele taget et grønt og hyggeligt miljø midt i Ørsted, som man ikke lige forestiller sig, når man går forbi den gule krobygning på gaden uden for.

Derfor holdes der åbent både inden for i kroen og i gårdhaven – når vejret tillader det. Som nævnt se nærmere her på hjemmesiden.

 Tusindvis af gæster fra hele landet

Og ikke mindst de tre slags forskellige stegt flæsk med persillesovs og hjemmesyltede rødbeder har trukket tusindvis af mennesker fra hele landet til at spise på Ørsted Kro. det skyldes, at al mad er lavet helt fra bunden i kroens nye og unikke køkken. Ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest og bruge hel- eller halvfabrikata.

Mad lavet fra bunden er Ørsted Kro’s varemærke
Det kan han sige med stor overbevisning, fordi vi via serveringspersonalet ved, hvad de mange gæster mener. De fortæller om, hvor fantastisk de synes, den hjemmelavede mad er. De fortæller også, at mad af den kvalitet, der serveres på Ørsted Kro, ikke laves ret mange andre steder. Og slet ikke på de få tilbageværende kroer eller restauranter uden for de store byer. For den sags skyld heller ikke i storbyerne. Som oftest gælder det om at lave mad så billigt som muligt for at lokke kunderne til, men ikke på Ørsted Kro. Hvis folk vil have billig mad, ja så må de gå andre steder hen. Mad lavet helt fra bunden og af høj kvalitet er Ørsted Kro’s varemærke, siger krovært Janne Simonsen.

Stadig stegt flæsk hver torsdag sommeren igennem
Der er også sommerbuffet på bordet på Ørsted kro det meste af sommeren – undtagen mandag og tirsdag – da er der lukket. Hver torsdag vil der fortsat hele sommeren stadig være tre forskelige slags stegt flæsk med kartofler, persillesovs og hjemmesyltede rødbeder. Den succes fraviger man ikke.

Gæster fra hele landet året igennem

Hver eneste torsdag året igennem strømmer gæsterne til. Både fra Østjylland og andre dele af Danmark. Der er næsten altid mindst 100 gæster i den hyggelige krosal. Rekorden er 240 på én aften. Flere gange har man måttet melde alt optaget, når der kom gæster, der ikke havde bestilt på forhånd.

Derfor er det klogt i det hele taget at bestille bord på: info@oerstedkro.dk eller 87 50 89 50.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen