Janne Simonsens start som forpagter på “Vores kro” fik en vellykket start med Åben Kro fredag den 4. september. Stegt flæsk med persillesovs eller en kyllingeret + dessert faldt i gæsternes smag. Og vi fortsætter
Tirsdag den 15. september kl. 19.00: Gratis kaffe – og kagebord for aktionærer og medlemmer af Ørsted Kro’s Venner. Da er det 2 år siden, vi overtog kroen på folkeaktier. Som bekendt er det jo gået forrygende siden. Nu er vi trådt ind i en ny æra med en forpagter, men stadig med de frivilliges indsats. En god kombination. Det bliver rigtig godt. Derfor inviterer Ørsted kro A/S, Ørsted Kro’s Venner og forpagter Janne Simonsen til fødselsdagsfest.
Fredag den 2. oktober kl. 18.00: Fredags Åben med servering af mad.
Fredag den 9. oktober kl. 19.00: Kulturnat med “Trækfuglene”- en festlig harmonika-trio fra Djursland – og traditionen tro servering af tarteletter i løbet af aftenen.
Fredag den 23. oktober kl. 18.00: Den landskendte vokal-trio, Swingsisters med Kirsten Siggaard, Lise-Lotte Norup og Kirsten Vaupel. Der er først spisning, inden de tre musikalske kvinders show kl. 20.00, der tager udgangspunkt i 70 året for Danmarks befrielse den 4. maj 1945. Mere om det senere.
Fredag den 6. november kl. 18.00: Fredags Åben med servering og mad, og senere på aftenen præsenteres årets julebryg, altså J-dag.
Lørdag den 5. december kl. 18.00: Ørsted Kro’s store julefrokost (se mere om det her på forsiden af hjemmesiden) med det uforlignelige John Mogensen-band. Du kan bestille bord både i salen (med musik) og i restauranten i lidt roligere omgivelser.