Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Se billeder fra dansen på Kulturtorsdagen den 8. marts på Ørsted Kro – En succes med sved på panden

Det blev en flot succes, da Ørsted Kro’s Venner bød op til dans på Kulturtorsdagen den 8. marts. 75 deltog – inklusive de frivillige hjælpere. Og det gav sved på panden hos de mange deltagere i seniordansen, som Helga Poulsen ledede på forbilledlig vis og med stor humor.

I trekvarter var dansegulvet fyldt, og der blev virkelig gået til den. Også af de uøvede i seniordansen, efterhånden, som de lærte trinene. En god start på sådan en almindelig torsdag på vores kro og kulturhus. Sundt for både sjæl og legeme. (se billeder nederst efter teksten).

Helga Poulsen spillede den tilhørende musik til dansene. Inden da varmede Ørsted Byorkester op med evergreens. Her blev der også danset til efter den første fællessang, “Sneflokke kommer vrimlende” – og det gjorde de jo – med den faste Kulturtorsdag-pianist, Anni Reintoft, som akkompagnatør.

Musik og dans var jo helt ny indslag på vores Kulturtorsdage, og det faldt i deltagernes smag. Kulturtorsdagene har nu kørt fem gange og fortsætter indtil oktober – bortset fra i juli måned.

Næste gang bliver den 12. april. Da kan du få gode råd om din have, uanset om den en stor og lille, og hvordan du lettest passer den. Se mere om dette arrangement her ved siden af på hjemmesiden.

OG HUSK TILMELDING SENEST SØNDAG DEN 8 APRIL. DEREFTER LUKKES DER AF FOR DELTAGELSE – af hensyn til køkkenet. Krovært Janne Simonsen skal nemlig have bestilt råvarer til middags-menuen.

I øvrigt serverede hun en gang meget lækker biksemad med hjemmelavet bearnaise-sovs og rødbeder Derefter  hjemmebagt roulade til kaffen. Fortræffeligt. Og vi sluttede af med fællessangen, “Se den lille stær, den er åh så fornøjet” – en glad og optimistisk sang at gå hjem på. Her kommer billederne så. Kilo på dem, så bliver de større:

(fotos: John Kirkegaard og Flemming Seiersen)

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen