Så har vi fået nye og flotte møbler på Ørsted Kro. 100 stole i bøgetræ med grå-meleret betræk. 46 borde i størrelserne til 6, 4 og 2 personer. Bordpladerne er i samme farve som betrækket på stolene. Bordene kan kombineres, så de lige passer til det antal personer i et selskab, der har reserveret bord. På billedet er nogle af de nye møbler stillet op i stjerneform i den ny-restaurerede sal til en fødselsdagsfest med 60 gæster.
Andre borde har afløst de gamle i restauranten. Samtidig er de gamle stole fra salen af frivillige ombetrukket i samme farve som de nye stole og flyttet ind i restauraten. Endelig er nogle af 2-mands bordene opstillet i den ene ende af krostuen til venstre for indgangsdøren.
De nye møbler er den sidste del af bevillingen fra ELRO-fonden på 441.000 kr. Størstedelen er gået til restaurering af salen med nyt loft, belysning og klima-anlæg.
Møblerne er fremstillet hos det lokale Djurslands-firma, International Funiture i Ørum.