Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Offentligt toilet “Bag Kroen”

Ørsted får et nyt offentligt toilet til stor glæde for specielt brugerne af aktivitetsområdet ”Bag Kroen”.

Et meget konstruktivt samarbejde mellem Norddjurs Kommune, Ørsted Kro og Ørsted Borger- og Handelsstandsforening har gjort det muligt, at der i kroens eksisterende baghus etableres et toilet med offentlig adgang. Adgangen til toilettet etableres direkte fra området ”Bag Kroen”. Det nye offentlige toilet kan i sagens natur benyttes af alle og vil ikke mindst blive til stor glæde for de mange børn, der med deres dagplejere flittigt bruger legeredskaberne “Bag Kroen”.

Låge mellem “Bag Kroen” og kroens gård og gårdhave
I projektet indgår ligeledes, at der åbnes fra “Bag Kroen” til kroens gård med en låge mellem baghuset og kroens sal. På sigt er det planen, at kroen omdanner den nuværende baggård til et gårdhavemiljø, med mulighed for nye aktiviteter.

Ved etablering af de nye adgangsforhold til kroens gård får kroens gæster også en lettere adgang til området ”Bag Kroen”.

På længere sigt bliver det også muligt at færdes fra området ”Bag kroen” via kroens gård til det nye grønne område ved søen i Tangkæret.

500.000 kr. fra kommunen
Årsagen til, at projektet bliver en realitet, skyldes at kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune på kommunalbestyrelsesmødet den 15. september har bevilget 500.000 kr. til toilet-etableringen, der også omfatter en nænsom renovering af bagbygningen, så toilettet kan bestå i mange år.

Arbejdet går i gang, så snart der foreligger en byggetilladelse og skal være færdigt inden årets udgang.

 

 

 

 

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER