Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro’s Venner sluttede 2016-sæsonen med manér

img_3317-hg

Efter mange successer i årets løb sluttede Ørsted Kro’s Venner sæsonen 2016 med maner. Ikke mindre end 120 var med til den clairvoyante Cilje Tinemari Tiemroths spændende foredrag den 30. november i kroens store sal med en helt speciel stoleopstilling. Hun fortalte om sit liv som clairvoyant og gav deltagerne redskaber til at klare livets udfordringer.

Rørende og inspirerende aften
”Englen fra Viby”, som hun også kaldes, svarede på mange af deltagernes spørgsmål – også om afdøde personer. Det blev en rørende, men også varm og inspirerende aften. Gæsterne gik glade fra kroen med kommentarer som: ”Det var helt vildt og fantastisk, en aften med så høj energi, at det virkelig kunne mærkes”.

Kom med forslag til arrangementer
Det var en af de aktive menige medlemmer af Ørsted Kro’s Venner, der havde fået ideen til foredraget. Bestyrelserne for vennerne fulgte op på det, og forslaget blev til en vellykket realitet.
-Så vi vil meget gerne have forslag fra alle, der har ideer til et arrangement, siger formanden for Ørsted Kro’s Venner, Tove Hjort Jensen. Det kan nås endnu til 2017, som bestyrelsen er i gang med at planlægge.

Meget flot julebuffet
Også den årlige julefrokost den 26. november blev igen en stor succes. Krovært Janne Simonsen havde lavet en utrolig flot og velsmagende julefrokost-buffet til de 140 mennesker. Stemningen var fin hele aftenen, og da Peter Vildmand spillede op til dans, blev dansegulvet hurtigt fyldt op.

Julebord 2. juledag
Men året er ikke helt slut på Ørsted Kro. Kroværten byder på et kæmpejulebord 2. juledag, mandag den 26. december, kl. 13. Og så kan der jo bestilles en lækker menu ud af huset Nytårsaften. Se menu’er og tilmelding på forsiden.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen