Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro og TV2

Om en uges tid ved vi, hvornår Ørsted Kro og by kommer i TV2
IMG_1402
Det var med stor spænding tirsdag den 26. august, da de næsten 150 mennesker satte sig til rette i Ørsted Kro’s store sal for at se de første to afsnit, at den TV-serie om kroen, der kommer i TV2’s landprogram til efteråret.

De mange mennesker var en stor del af de frivillige hjælpere, der har hjulpet med både restaurering af hele kroen og hjulpet til med servering og alle mulige andre ting på kroen siden 1. marts. Og så nogle af de medvirkende i TV-serien.

Tak til alle hjælperne
Inden, der blev blændet op for de to første afsnit af TV-serien, fik alle som tak for deres store indsats en dejlig middag med oksepistol, som Ørsted Slagtehus stod for. Kroens eget køkken med bestyrer Kisten Kristensen i spidsen havde sørget for det righoldige og lækre tilbehør. Som sædvanlig fik maden meget stor og velfortjent ros.

IMG_1398
Det er “vores kro” og “vores Kirsten”
Kirsten Kristensen fik også stor ros:
– Sloganet “vores kro” kan videreføres til Kirsten. Det er “vores Kirsten”, sagde formanden for bestyrelsen for Ørsted Kro A/S, Dag Kristiansen. Stor tak for din fantastiske indsats indtil nu.
Der bliver i høj grad brug for både Kirstens evner og de mange frivillige i fremtiden. Der er allerede nu booket 25 arrangementer et stykke ind i 2015. Indtil nu har der været omkring 7000 mennesker til kroens og de private arrangementer.
Kroens bestyrelse har mange projekter på tegnebrættet. isolering af salen, et nyt loft i salen, nye møbler, nye toiletter og en ny indgang, en gårdhave, kloakering m.m.

Hvornår kommer vi så i TV?
Ja, men hvornår kommer vi så i TV2 med de 8 halve timers udsendelser, lød de gentagne spørgsmål. Det kan der ikke svares på endnu. Men i skrivende stund oplyser TV2, at det vil blive offentliggjort om cirka en uges tid.
Så snart vi ved det, vil det blive offentliggjort her på hjemmesiden, hvornår de 8 udsendelser bliver sendt. Så det skal ikke på forhånd afsløres her, hvad de to første afsnit, som vi så på kroen, indeholder. Det må interesserede selv opleve i TV.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER