Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro A/S har overtaget naboejendommen, Rougsøvej 120. Her skal der være frivillighus.

Så har Ørsted Kro A/S overtaget naboejendommen, Rougsøvej 120, mellem kroen og Genbrugsen. Det skete den 15. august. Prisen er 525.000 kr., som aktionærer og borgere,  har stillet til rådighed i form af lån og nye aktier i kroen.

Desuden har Ørsted Borger- og Handelsstandsforening og Ørsted Kro A/S skudt penge i projektet. Den tidligere ejer af Rougsøvej 120, Tunkas Ejendomme under konkurs, ville sælge ejendommen for 695.000 kr., men købsprisen blev altså 525.000 kr.

Endnu en stor indsats af borgerne i Ørsted
Altså endnu en indsats fra borgerne i Ørsted, der bakker op om Ørsted Kro og hele tanken om at skabe et samlingspunkt i byen for aktiviteter, et kulturhus og ikke mindst en kro, der tiltrækker mennesker fra hele Østjylland til spisning og fester. Det siger formanden for Ørsted Kro A/S, Dag Kristiansen. Han har om nogen været primus-motoren i kroens køb af naboejendommen. Uden den store opbakning og økonomisk støtte fra byens borgere har det ikke kunnet lade sig gøre at skaffe fuld finansiering af købesummen på de 525.000 kr.

Frivillighus i stueetagen
Det er planen, at Ørsted Kro A/S udlejer ejendommens stueetage til ”Byens frivillighus” .Arbejdsgruppen bag det vil lave en masse aktiviteter for alle såsom en frivillig-cafe, mødested for unge som gamle, kort- og brædtspil, lektiehjælp, hygge, strikkeklub, frimærkebytning, hjælp til computeren og mobilen. Kort sagt alt muligt. Kun fantasien sætter begrænsninger, siger primusmotor i arbejdsgruppen, Jane Hansen. I ejendommen er der desuden to lejligheder og lagerlokale for Genbrugsens møbler.

 

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen