Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro i TV 2 fra den 28.oktober

Så kan du godt sætte 8 tirsdag aftener af i oktober, november og december for at se tv-udsendelserne om Ørsted Kro og Ørsted og omegn på TV2’s landsdækkende program.

Der er premiere på tv-udsendelserne tirsdag den 28. oktober kl. 20.50. Og så følger de øvrige udsendelser tirsdagene den 4. , 11., 18. og 25. november og den 2., 9. og 16. december – samme tid – altså kl. 20.50, oplyser TV2 programplanlægnings-afdeling i Odense.

De otte udsendelser i TV 2 imødeses med stor spænding. De første to udsendelser blev vist for en indbudt kreds af hjælpere på Ørsted Kro i slutningen af august.

STV, der har lavet udsendelserne, har optaget 700 timer siden efteråret 2013. De er blevet klippe ned til 4 timer i alt fordelt på de 8 udsendelser. Serien starter med nogen skepsis blandt nogle borgere i Ørsted, der præsenteres som et af vandkants-områderne (også kaldet udkant) i Danmark med måske ikke alt for flatterende billeder.

Efterhånden udvikler serien sig positivt og ender lykkeligt som i de rigtige eventyr, fortæller planlæggerne fra STV. Så under alle omstændigheder: Sæt de 8 tirsdag aftener af fra og med den 28. oktober.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen