Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro åbner hver torsdag aften

En ny æra er indledt på Ørsted Kro med Janne Simonsens overtagelse af forpagtningen af den folkeejede kro. Det første, der sker, er, at Ørsted Kro fra og med torsdag den 5. november holder åbent hver torsdag aften fra kl. 18.00 med tre forskellige slags stegt flæsk og persillesovs for 129, – kr. Janne Simonsen håber efterhånden at kunne udvide den faste, ugentlige åbningstid til også fredag, lørdag og søndag.

Også mad ud af huset fra Ørsted Kro
– Og samtidig vil vi leverer mad ud af huset fra Ørsted Kro. Det har der været mange forespørgsler om, siger hun. Dog skal det være mindst 15 kuverter. Samtidig fortsætter hun forretningen med selskaber og mad ud af huset i Thorsager Forsamlingshus. Når, der siges vi, betyder det, at Jannes datter, Mia Simonsen, indtræder i virksomheden fra den 1. oktober. Mia har årelang erfaring i branchen i samarbejdet med sin mor. Hun er uddannet inden for marketing og skal bl.a. også tage sig af det administrative, så Janne Simonsen kan koncentrere sig om maden.

150 mennesker bød Janne velkommen
Det fortalte Janne Simonsen ved velkomst-receptionen på Ørsted Kro torsdag den 24. september. Omkring 150 mennesker deltog og smagte på Jannes mad. Der var mange og velfortjente rosende ord til det store udvalg af retter. Det blev påskønnet med et bugnende gavebord. Levende musik blev leveret af Ernst Bøye og Flemming Seiersen.

Omkring 150 mennesker deltog i velkomst-receptionen for forpagter Janne Simonsen på Ørsted Kro.
Omkring 150 mennesker deltog i velkomst-receptionen for forpagter Janne Simonsen på Ørsted Kro.

En stor dag for Ørsted Kro
Formanden for Ørsted Kro’s Venner, Tove Hjort Jensen, sagde, at dagen var en stor dag for med overdragelse af kroen til Janne Simonsen.

De frivilliges indsats fortsætter
– Samtidig er det også en mærkelig fornemmelse, efter at vi nu selv i to år har drevet kroen . Men med forpagtningen har vi fundet den helt rigtige løsning med en samarbejdsaftale med Janne og Ørsted Kro’s Venner. Det betyder, at den store frivillige indsats ved Vennernes mange, kulturelle arrangementer kan fortsætte, så Vennerne får et aftalt honorar for de frivilliges indsats.

Maden laves med kærlighed fra bunden af
– Det kan godt være, at Venners tror de kan lave en aftale med Janne, men det går ikke uden en nøgle til kroen, som formanden for Ørsted Kro A/S, Dag Kristiansen, overrakte til Janne Simonsen og datteren, Mia. Så stort tillykke til os alle med Ørsted kro, sagde han.

– Alle er velkommen til at holde jeres fester her på Ørsted Kro. Maden bliver lavet med kærlighed helt fra bunden af og kun med gode råvarer. Vi vil efterkomme alle ønsker og behov – også med mad ud af huset – dog mindst 15 kuverter, sagde Janne Simonsen.

“Trækfuglene” og “Swing Sisters”
De næste kulturelle arrangementer på Ørsted kro bliver Kulturnatten fredag den 9. oktober med harmonika-trioen, “Trækfuglene”. Den 23. oktober kommer den landskendte trio, “Swingsisters” med Lise-lotte Norup, Kirsten Siggaard og Kirsten Vaupel. de er kendt for meget høj musikalsk kvalitet og flot underholdning. Dette arrangement er kommet i stand med støtte fra Norddjurs Kommune. “Swing Sisters” vil synge sange fra tiden omkring Danmarks befrielse i 1945.

Hvad husker Ørsted-borgere fra befrielsen
Ørsted-borgere vil blive interviewet om, hvad de husker fra den 4. maj 1945 i Ørsted. Lokalarkivet vil udstille billeder fra begivenhederne den gang. Efter koncerten spiller bandet “Winds og Change” op i krostuen og restauranten med klassikere fra 60’erne og 70’erne. Læs mere om det på Ørsted Kro’s hjemmeside: www.oerstedkro.dk. Her kan du også se, hvordan du bestiller billetter og bord.

 

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen