Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Nyt hotel “Bag Kroen” i Ørsted

Klik for at forstørre

Et nyt hotel “Bag Kroen” I Ørsted – for sommerfugle og insekter

Ørsted – sommerfuglenes by – har fået et nyt hotel. Et hotel for sommerfugle og alle andre insekter.

Arbejdsgruppen “Bag Kroen” har anlagt et meget smukt sommerfuglebed med sommerfugleblomster og andre planter “Bag Kroen” lige ved siden af multibanen. Det er fra starten en succes. Mange hundrede sommerfugle har allerede taget området i besiddelse.

Selve hotellet består af mursten med huller, træ og mange andre ting, som sommerfugle kan hygge sig i. Og så er der opstillet store skulpturer i jern af sommerfugle.
Det er værd at besøge og kan måske inspirere haveejere til noget lignende i deres haver. Oven i købet opfylder dette flotte initiativ  samtidig et af FN’s 17 verdensmål om biodiversitet.

Det var sidste år Ørsted Kro’s Venner og Borger- og Handelsstandsforeningen ophængte sommerfugle i jern forskellige steder i Ørsted. I år er de mere samlet, bl.a. omkring Polden og ved Sommerfugle-hotellet.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen