Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Kulturtorsdag den 8. marts med Ørsted Byorkester og dans

Der er Kulturtorsdag den 8. marts kl. 10-13. Da bliver der både levende musik, dans, middag og fællessang.

Ørsted Byorkester, der stoppede for mere end 30 år siden er genopstået med to af musikerne fra den gang og to nye. Veteranerne er Per Nørgaard på saxofon  og Peter Moeskjær på trommer. De nye medlemmer er Ernst Bøye på klaver – somme tider også harmonika – og Flemming Seiersen på bas. De starter dagens program – efter den obligatoriske fællessang – med at spille evergreens, som alle kender. Orkestret ser meget gerne, at der danses til, selv om det er tidligt på dagen.

Der bliver igen lejlighed til at røre benene, når den mangeårige instruktør, Helga Poulsen, derefter går i gang med folkedansen. Her kan alle være med i kædedansen. Der er altså lagt op til en Kulturtorsdag med højt humør, musik og dans.

Frivillige fra Ørsted Kro’s Venner serverer derefter middagen med kaffe fra Jannes meget roste kro-køkken.

Tilmelding skal ske senest torsdag den 1. martskultur@oerstedkro.dk
Tilmelding kan også ske på telefon 29 11 71 93 eller 86 48 86 75. Her kan også bestilles bustransport. De 100 kr. for det hele arrangementet betales ved ankomsten til Ørsted Kro. I prisen er også inkluderet bustransport.

Der er fire opsamlingssteder med bussen:

9.10: Vivild ved lægehuset
9.20: Allingåbro ved lægehuset
9.25: Allingåbro ved hallen
9.40: Lejerbo på Bendsvej.

Vi ses til en hyggelig og festlig Kulturtorsdag den 8. marts!

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen