Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Kroen – med ny gårdhave – åben hver aften fra den 25. juni til den 7. august

Som noget helt nyt er Ørsted Kro sommer-åben hver aften fra lørdag den 25. juni til søndag den 7. august. I godt vejr serveres der også i den nyindrettede gårdhave i kroens hyggelige gård med de gule længer og hvide, klassiske havemøbler. Herfra er der direkte adgang for både børn og voksne til det grønne område ”Bag Kroen” med lege- og motionsredskaber.

IMG_0195-hg

Tidligere år har der kun været sommeråbent hver torsdag og fredag i sommerperioden, men forpagter Janne Simonsen udvider i år åbningstiden ganske betragtelig.

Sommerbuffet for kun 148 kr.
Det faste tilbud i hele perioden er en lækker og varieret sommerbuffet med mange retter. Sædvanen tro på Ørsted Kro er al mad lavet helt fra bunden. Prisen er 148 kr. for buffeten og det halve for børn under 12 år. Om søndagen er der desuden gratis softice. Fredag og lørdag er der barbecuegrill med i buffeten.

Den høje kvalitet af maden er kendt viden om
Den høje kvalitet af maden er en af de ting, Ørsted Kro for alvor er blevet kendt for efter Janne Simonsens overtagelse af den daglige drift. Det viser den store tilstrømning af gæster hver torsdag aften til stegt flæsk. Det er ikke kun lokale, men gæster fra hele Djursland, Århus, Randers og længere væk fra, der kommer.

3 forskellige slags stegt flæsk
60 – 70 spisende gæster hver torsdag er normalt. Det højeste har været 120 – endda på en varm sommeraften. Der serveres ikke bare stegt flæsk med kartofler og persillesovs. Nej, der er hele tre slags flæsk, nemlig stegt, røget og paneret for kun 129 kr. Og selvfølgelig med hjemmelavede rødbeder. Det trækker folk til.

Bordbestilling anbefales: info@oerstedkro.dk eller tlf. 87 50 89 50

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER