Den officielle åbning af Hundeskoven i Ørsted er på grund af Corona Virus udsat på ubestemt tid. Åbningen var ellers planlagt til den 1. april, men hundeskoven kan allerede bruges nu. Den er placeret i skoven på til højre på Kærvej lige efter Benny Dahlerups mark med de to heste.
Endnu et initiativ i Ørsted
Det er endnu et nyt initiativ i vores by, takket være et samarbejde mellem Ørsted Borger- og Handelsstandsforening og Ørsted Kro’s Venner i den såkaldte 10-mands gruppe, der har stået for etableringen af hundeskoven.
Stort arbejde
Peter Tvilum har været ankermand i projektet sammen med Peter Krause. Sammen med andre frivillige har de lavet et stort arbejde med fældning af træer, etablering af stier og opsætning af hegn.