Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Fuldt hus til livligt og underholdende vælgermøde på Ørsted Kro

Dagen før, dagen før – altså valgdagen den 5. juni – var der fuldt hus til et livligt og underholdende vælgermøde på Ørsted Kro mandag den 3. juni. 10 partier stillede op, og knap 150 interesserede tilhørere fyldte kroens sal. Hver af partierne fik 3 minutter til at fortælle om deres politik. Derefter blev de spurgt uddybende af de to journalister John Pedersen og Flemming Seiersen. Efter pausen blev der stillet mange spørgsmål fra publikum. Dag Kristiansen styrede med hård, men retfærdig og humoristisk hånd løjerne. Benny Dahlerup styrede på professionel vis teknikken, så alle kunne høre, hvad der blev sagt.

Modstanden mod havbrug ved Djursland har båret frugt
Det vil komme for vidt at referere, alt hvad der blev sagt, men en af de ting, der stod klart, var, at modstanden mod havbrug ved Djursland øjensynligt har båret frugt. Både Venstre og Dansk Folkeparti varslede modstand mod loven, selv om de i sin tid stemte for den. Socialdemokratiet har allerede trukket sig, selv om de også stemte for. der blæser nye vinde med den nuværende miljø- og fødevareminister, Jakob Elleman, i forhold til den tidligere, Esben Lunde Larsen, der fik loven vedtaget, sagde folketingsmedlem og politisk ordfører for venstre, Britt Bager, på mødet. Det affødte stort bifald.

Udligningsreform nødvendig, men hvordan?
Et andet dominerende emne var en ny udligningsreform til gavn for landområderne som f.eks. Djursland. I alle partierne er der modstand fra de rige og store kommuner om at, at de skal sende flere penge ud på landet. Men der skal ske noget, var alle politikerne enige om, hvis landområderne skal overleve og kunne give samme service som i de velstående kommuner. Det er en bunden opgave, uanset hvem der vinder valget.

Dramatik om dansk Folkepartis krav om omfartsvej ved Mariager
Dramatik opstod der, da Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti blev spurgt om hans krav om en omfartsvej ved Mariager – hvor han selv bor – til 378 mill. kr. Det kaldte han et perfid spørgsmål fra journalisten, som han ikke mente havde sat sig ind i sagen. Det skældte han voldsomt ud over.

I Ørsted vil folk stadigvæk gerne gå til vælgermøde
Alt i alt endnu et godt og velbesøgt vælgermøde på Ørsted Kro, mens man andre steder taler om, at folk ikke gider komme til vælgermøde. det gælder i hvert fald ikke de aktive borgere i Ørsted-området. Det var Ørsted Kro’s Venner, der havde arrangeret mødet sammen med de politiske partier.

Nu er der kun en ting tilbage: Op fra sofaen og ned at sætte kryds onsdag den 5. juni. 

 

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER