Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Flot reklame for “vores kro” med direkte tv-udsendelse

Vi kunne dårligt ønske os bedre reklame end den direkte udsendelse fra “vores kro” lørdag den 19. december kl. 19.40 på TV2 Østjylland. Flot så det ud først med billeder af Ørsted Kro ude fra.

tvsoj-aaretsoestjyde15Og den røde løber rullet ud lige fra indgangsdøren og hele vejen op gennem salen til to røde sofaer. her sad kandidaterne til titlen og de tre dommere på skift sammen med pogrammets veloplagte vært, Anna Louise Tranæs Dideriksen

For dem, der ikke har set den mere en halv time lange udsendelse, kan det lade sig gøre ved at gå ind på: tv2oj.dk

Hvad seerne ikke så
Derfor er der ingen grund til her at referere, hvad der sket i udsendelsen, men i stedet fortælle lidt om, hvad seerne ikke så:

Der var fuldt udsolgt til dette galla-arrangment, som kroforpagter Janne Simonsen og datteren Mia havde indbudt til. Det vil sige 60 mennesker, der blev budt velkommen med et glas bobler og derefter en tapas-forret, oksemørbrad og en lækker dessert, fromage og kage. Fantastisk mad, stilfuldt arrangeret og serveret, helt i top.

En kanon go’ aften

Bente Eriksen skriver sådan på Facebook:
“Vi er lige kommet hjem fra Ørsted Kro, hvor vi overværede kåringen af Årets Østjyde. En rigtig hyggelig aften. Vi skal heller ikke undlade at rose både mad og betjening. Det var virkelig topklasse. Tak for en kanon go’ aften”

Imponeret over Ørsted Kro
De tre kandidater måtte have 10 gæster med hver, så der var ikke plads til så mange lokale. Det betød jo så, at mange udenbys gæster fik lejlighed til at opleve Ørsted Kro. Alle var meget imponeret af vores kro. Også TV 2’s folk. Både af interiøret, betjeningen, maden og i det hele taget af hele vores projekt.
Og så varmede vores lokale skuespillere i Ørsted Amatørtater Forening publikum op, inden TV2 gik på.

Hvem blev så Årets Østjyde?
Og så til det, det hele drejede sig om: Hvem blev året Østjyde 2015?

Det gjorde Vinni Stenholt fra Randers. Hun er leder af Trygfondens Familiehus i Skejby.
Hun fik en check på 20.000 kr. til velgørende formål af Sparekassen Kronjylland. Sparekassen havde sat hædersprisen op til det dobbelte af, hvad vores egen Dag Kristiansen fik sidste år sammen med titlen.

Vinni Stenholt vil bruge pengene til søskende af sygdomsramte børn.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER