Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Fantastisk aften med den tidligere drabschef på Ørsted Kro

En fantastisk aften på Ørsted Kro mandag den 31. maj. Den tidligere drabschef i Rigspolitiets Rejsehold, Kurt Kragh, fortalte om sit arbejde gennem 27 år. Et foredrag gennemført i samarbejde med ELRO-dagene. 80 mennesker hørte det, og alle Corona-restriktioner blev overholdt, fortæller formanden for Ørsted Kro’s Venner, Tove Hjort Jensen

De første drabssager var lokale på Djursland
De første drabssager, han var med til at efterforske, var faktisk lokale her på Djursland: Floes-sagen om Mary Hvid i 1984 og derefter Joakim-sagen i Randers. En dårlig start for Rejseholdet, da de ikke blev opklaret. Joakims morder blev senere fundet.

Syv motiver til drab
Man kan sige, at der er syv forskellige motiver til drab. Her gik Kurt Kragh tættere på sagen med den 14-årige Sonay Mohammed. Han blev fundet i havnen i Præstø i 2002. Her var der tale om et æres-drab, et religiøst motiv. Selv om Kurt Kragh har arbejdet professionelt med sagerne, har han aldrig lært at forstå, hvordan forældre kan finde på at dræbe deres barn.

Spænding, magt og psykopater

Kurt Kragh signerer en af sine bøger.

Et af de syv motiver er spænding, magt og psykopater. Om psykopater henviste han til U-bådssagen i 2017 med Peter Madsen. Han dræbte og parterede en svensk, kvindelig journalist. Den sag var han dog ikke med i efterforskning af. Der er dog også mange psykopater, der ikke er farlige drabsmænd. I gennemsnit er 2-4 % af danskerne psykopater, så der sidder sikkert et par stykker her i salen, sagde Kurt Kragh. Så kiggede tilhørerne lige på sidemand/kvinden. I politiet er omkring 8 % psykopater. De tiltrækkes nemlig af magt.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen