Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Fælles lydanlæg til foreninger her på egnen

Foreninger og institutioner i Ørsted og omegn får ny et fælles lydanlæg, som de kan bruge i forbindelse med deres arrangementer. ELRO-fonden har bevilget 100.000 kr. til formålet

Det er formanden for Ørsted Idræts Forening, Henning Hansen, der har taget initiativet til det. Lydanlægget består af 16 trådløse mikrofon-headsets, 2 håndholdte trådløse mikrofoner, sendere og modtagere, mikser, 4 højtalere og de nødvendige kabler og racks til sikker opbevaring og transport. Det koster 400 kr. at låne lydanlægget. Gebyret går til vedligeholdelse og batterier.

10 aftalepartnere er med i aftalen om lydanlægget. Det er Ørsted IF, Ørsted Kro’s Venner,  Ørsted Børneby, Fausing og Omegns Borgerforening, Aktiv Allingåbro, Ørsted Amatørteaterforening, Hevring Amatørteater, Menighedsrådet ved Ørsted Kirke, Det Kreative Hus’ Venner og Gjesing og Omegns Borgerforening.

Men også områdets andre foreninger og institutioner kan benytte anlægget. Det skal bookes i Ørsted Børneby, hvor det placeres.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER