Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Sommer Åbent på Ørsted Kro: 1 EXTRA

Sommer Åbent hver torsdag og fredag i juli og resten af august er en så stor succes, at “vores kro” åbner 1 EXTRA DAG i august.

Ørsted Kro har EXTRA ÅBENT lørdag den 29. august kl. 12.00 til 21.00 – eller, hvor længe nu gæsterne bliver.

Vi serverer forskellige retter til frokost fra kl. 12.00 og kaffe og dagens kage i hele åbningstiden. Kl. 18.00 er den fantastiske Sommer-Buffet klar med fiske- og kødretter, salater, lækre saucer, frisk hjemmebagt brød hver dag og meget andet. Prisen er kun 169, -. Børn mellem 2 og 12 år kun 69, – kr. Der serveres også a’la carte retter og børne-menuer. Ørsted Kro holder åbent den 29. august, fordi der er mange gæster i Ørsted-området på grund af Mostens Racing-days.

Vil du være sikker på at få en plads, bestil venligst bord på:

info@oerstedkro.dk eller telf. 87 50 89 50.

Meget mad for pengene

Successen i år med Sommer Åbent på Ørsted Kro er endnu større end sidste år. Mange aftener har der været udsolgt. Det vil sige omkring 70 spisende gæster på “vores kro”. Det er både danske og udenlandske turister og mange lokale. Med Sommer-Buffeten får du da virkelig også noget for pengene.

Dejlig og hyggelig atmosfære
De frivillige tjenere får sig mangen en snak med gæsterne. De udenbys, danske gæster fortæller, at de kommer til Ørsted Kro, fordi de har set de 5 TV-udsendelser sidste år om “Landsbyen, der ikke ville dø”. Eller, fordi de har læst om den folkejede kro i aviser og ugeblade.  Eller, fordi de har hørt om Ørsted Kro fra venner og bekendte.

– Nu skal vi da lige se den kro, som vi har hørt så meget om, siger de

Alle roser de den fantastiske dejlige mad og den helt specielle, enestående og hyggelige stemning og atmosfære på “vores kro”.

Googler Ørsted Kro
De udenlandske turister – det er især norske – Googler på området Djursland. Så dukker Ørsted Kro op. Kroens hjemmeside giver dem bogstaveligt talt appetit på at besøge kroen. Der har fra starten af turistsæsonen været en del norske turister og et enkelt schweizisk par på cykel. Schweiserne overnattede da også på vores hyggelige og gode værelser.

Ørsted Kro har slået sit navn fast
Så man må sige, at vi har formået at slå Ørsted Kro’s navn fast i manges bevidsthed både inden – og uden for landets grænser. Den specielle måde at drive kro på med 513 aktionærer som ejere – mange af dem  arbejder frivilligt på kroen – har vist sig at være et pletskud. Langt større, end vi kunne forudse,  da vi købte kroen i september 2013.
Kulturminister Bertel Haarder har da også efter at besøg udnævnt  Ørsted Kro til et forbillede for de små landsbysamfund. Er der ildsjæle, der går forrest, som i Ørsted, kan der ske fantastiske ting. Det kan inspirere andre, siger kulturministeren.

 

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen