Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

En rigtig mandeaften med hygge og socialt samvær sammen med vores lokale medlem af Frømandskorpset

Den store sal var fuldt besat af 120 mænd, der ville høre om Frømandskorpset fra vores lokale medlem.

Det blev en rigtig M-Aften – mandeaften – på Ørsted Kro fredag den 18. januar. Der var fuldt udsolgt. 120 mænd var med. Først til en herremiddag med dansk bøf med løg og romfromage med kirsebærsovs. Derefter en spændende fortælling fra vores lokale medlem af Frømandskorpset, Henning Thisgaard fra Hevring – i camouflage-uniform – og medbringende forskelligt udstyr. Bl.a. et finskytter-gevær.

En rigtig mandeaften
Og så var der  ellers bagefter hygge og socialt samvær i krostuen med rafling, sjove historie, smagning af Frømandsforeningens rom og alt det, der hører sig til en mandeaften. Så det blev over midnat på “vores kro”.

Træner frømændene i udlandet

Henning Thisgaard i sin camouflage-uniform fortalte levende om livet i Frømandskorpset.

Henning Thisgaard er 53 år. Han træner medlemmer af Frømandskorpset i f.eks. Afghanistan. Trods sin “høje” alder skal han ligesom de unge og nye medlemmer af Frømandskorpset hvert år bestå den samme test som dem. Og han fortsætter, til han er 60 – pensionsalderen for tjenestemænd.

Kun 18 ud af 70 består
Som forventet afslørede han selvfølgelig ikke noget om de mange hemmelige missioner, som Frømandskorpset deltager i. Det er af sikkerhedsmæssige grunde lukket land for offentligheden. Dog kunne han fortælle, a hvert nyt hold på 70, der melder sig til Frømandskorpset, er der kun 18, der består og bliver frømænd. En hård branche.

Stor spørgelyst

Spørgelysten var stor – også efter Henning Thisgaards foredrag.

Fra de 120 mænd i kroens store sal var der stor spørgelyst. Både under Henning Thisgaards foredrag og bagefter. 30-40 af deltagerne var oppe at snakke med ham. Så stor ros til arrangørerne, Ørsted Kro’s Venner, med Peter Tvilum som tilrettelægger, der holdt sammen på det hele – bl.a. det store amerikanske lotteri med masser af fine præmier.

Tak til sponsorerne

Peter Tvilum siger tak til:

Ørsted  Kro v/forpagter Janne Simonsen,  alle de frivillige hjælpere og sponsorerne:

Spar Ørsted, Centrum Salonen, Sparrekassen Kronjylland, Ørsted Bageri, Realmægleren Ørsted, Norddjurs Billcenter, Djurslands Bank, Let Køb, Ørsted, Sparekassen Djursland, Wagner, Sportigan, Ejner Hessel, Bach og Pedersen, Volvo, Scania og XL-Byg,  Vorup.

 

Peter Tvilum fra Ørsted Kro’s Venner ledede slagets gang

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen