Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

En fin eftermiddag med “Mit kæreste eje” og TV2 Østjylland på Ørsted Kro

Selv om tingene ikke kom under hammeren som på en auktion, blev mange ting i tv-udsendelses-rækken, “Mit kæreste eje”, vurderet og kommenteret onsdag den 15. juni på Ørsted Kro. Det blev en rigtig fin eftermiddag med omkring 50 deltagere, der mødte op med deres kæreste eje. Enten blev de lidt skuffede over hvor lidt eller overrasket over, hvor meget deres ting var værd.

Spændingen var stor hos de 50 deltagere, der havde bragt deres kæreste eje med til vurdering på Ørsted Kro onsdag den 15. juni.
Spændingen var stor hos de 50 deltagere, der havde bragt deres kæreste eje med til vurdering på Ørsted Kro onsdag den 15. juni.

Især en stor kongelig porcelænsfigur – vel en halv meter høj – var omkring 30.000 kr. værd. De fleste andre ting lå på 1000-2000 kr. Det var vurderingsekspert Peter Tholstrup fra Bruun Rasmussens Auktionshus, der vurderede, og journalist Anna Tranæs Didriksen, der interviewede.

Pernille Olsson filmede, Britta Therkildsen styrede showet og Anna Tranæs Didriksen interviewede.
Pernille Olsson filmede, Britta Therkildsen styrede showet og Anna Tranæs Didriksen interviewede.

To gange blev vurderingseksperten sat på hårde prøver: En stor kobber-ting viste sig at være en slags stegeso fra et gods, afslørede et besøg hos eksperter på nettet. Værdi: Omkring 2000-3000 kr. En mærkelig gribeklo i messing var der hverken eksperten eller folk i salen, der kunne sige, hvad var. Forslag bliver efterlyst i de tre udsendelser i TV2 Østjylland i september (datoer fastsættes senere), når optagelserne fra Ørsted Kro bliver sendt.

Peter Tholstrup giver sin vurdering af en af de mange medbragte ting.
Peter Tholstrup giver sin vurdering af en af de mange medbragte ting.

Selv om alle 50 deltagere ikke kommer i TV2 Østjylland til september, så fik alle de medbragte ting kommentarer og vurderinger med på vej fra Peter Tholstrup. Dermed kunne alle efter fire timer tage hjem, lidt klogere på deres “Kæreste eje”.

Fotos: Peter Krause

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER