Torsdag den 7. september 2017 på Ørsted Kro blev en ganske særlig dag.
Ved et bord i restauranten med en stor buket røde roser sad Ina og Einar Andersen fra Randers. De fejrede nemlig, at det var nøjagtig 60 år siden, de mødte hinanden til et bal på kroen. Martha Kronborg spillede, kan de huske.
Det skulle selvfølgelig fejres med kroens klassiker: Stegt flæsk og persillesovs.
Ina og Einar Andersen er tit i Ørsted. De har sommerhus i St. Sjørup.