Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Cirkus Aroma et flot arrangement for børn – og voksne – alle 210 pladser solgt

Sammen kan vi meget, er der et slogan, der hedder. Det viste arrangementet søndag den 16. september Bag Kroen i Ørsted med Cirkus Aroma. Her var virkelig noget for børnene i vores by – og de voksne. Det var Ørsted Borger- og Handelsstandsforening og Ørsted Kro’s Venner, der sammen stod bag denne fine oplevelse.

Festlig dag i Ørsted
Det var endnu festlig dag i Ørsted. Gaderne var flagsmykket. Børn og voksne strømmede til og så en dejlig cirkusforestilling. Og ikke mindst bagefter fik den fuld skrue, da børne kunne bruge alle remedierne i cirkus og selv optræde. Det gjorde de i timevis bl.a. på en-hjulede cykler, på balance-bom og med jonglering.

Fuldt udsolgt
Sjovt var det også at se, hvordan forældre, bedsteforældre og oldeforældre levede med og hjalp de mange børn. Så sig ikke, at der ikke sker noget for de mindre børn i Ørsted. At der er behov for det, fremgik da også af, at der var fuldt udsolgt. 210 billetter. Prisen var kun 25 kr. Inkluderet i prisen var en slush-ice og popcorn. Så det var i realiteten gratis at komme i cirkus.

5 års fødselsdag for vores kro

Og så fortsatte festlighederne om eftermiddagen med 5 års fødselsdag for borgernes overtagelse af Ørsted kro i 2013. Gratis kaffe og krovært Janne Simonsens dejlige lagkager. Som det ses af billedet her fra fødselsdagsfesten var et af børnene stadig i gang – her på stylter.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen