Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

Bente Mejneche udstiller på kroen

Bente Mejneche udstiller på kroen –
begyndte at male ved en tilfældighed


Krobestyrer Kirsten Kristensen (tv) og kunstneren, Bente Mejneche, foran de to malerier, hun har malet specielt og foræret til Ørsted Kro. (foto: Hans-Jørn Mejneche)
Krobestyrer Kirsten Kristensen (tv) og kunstneren, Bente Mejneche, foran de to malerier, hun har malet specielt og foræret til Ørsted Kro. (foto: Hans-Jørn Mejneche)

I nogen tid har gæsterne på Ørsted Kro kunnet glæde sig over nogle dejlige abstrakte billeder på væggene. Det er den lokale Bente Mejneche, der står bag disse malerier. De fleste i gyldne farver, som hun bedst kan lide, men også et par stykker i virkelige pangfarver, som hun har foræret til kroen. De hænger i Nr. 13, som det hedder. Det er lokalet mellem indgangen til salen og selve salen.

– Det begyndte faktisk som en tilfældighed, siger Bente Mejneche. Hun begyndte med porcelænsmaling i 1968, men for 12 år siden fik hun pludselig lyst til oliemaling. Og siden har det udviklet sig.
– Det er det samme med hendes motiver. Bente Mejneche får inspiration fra hverdagen og pludselig indfald. Når hun begynder på et maleri, ved hun ikke, hvor det ender. Det ene penselstrøg tager det andet. Det betyder også, at hvis hun begynder at male på et billede, ja så kan det sagtens vare til kl. 2 om natten, når ånden er over hende. Der kan også godt gå et stykke tid, hvor hun ikke maler.

– Jeg slapper meget af ved at male, og det giver mig en dejlig glæde, siger hun.

Bente Mejneche er 64 år, bor på Bondhøjvej og har været butiksansat i mange år i Randers og Ørsted. Hun har udstillet i Holbæk Sognegård, inden billederne blev flyttet til Ørsted Kro. Næste station er Sognegården i Ørsted, men billederne får nu lov at hænge på Ørsted kro i et stykke tid endnu, siger hun.

Se også de 6 fotostater, der er hængt op i krostuen. Det er bl.a. billeder fra kroen omkring år 1900, men også fotostater fra i dag. De bliver hængende, så længe vi nu kan se ud i fremtiden.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER