Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

55.000 kr. fra ELRO-fonden til nye toiletter og indgang på kroen

Så er projektet med 6 nye toiletter, et handicaptoilet, ny handicapvenlig indgang og nyt gulv i “Nr. 13” så godt som fuldt finansieret. ELRO-fonden har nemlig bevilget yderligere 55.000 kr. til Ørsted Kro’s Venner. Dermed har vi midler for i alt 591.129.

Mere arbejde fra de frivillige
Oprindelig havde vi budgetteret med en udgift på 583.000 kr., men håndværkernes tilbud viste faktisk samlede udgifter på 882.428 kr. Med besparelser på 282.979 kr., fordi frivillige laver en del mere af arbejdet end først forudsat, lander vi på 599.449 kr. Kun ca.16.000 kr. fra den oprindelige beregning.

Større overskud fra vennernes arrangementer
For at nå til det skyder vi også selv flere midler i projektet i form af større overskud fra de arrangementer, som Ørsted Kro’s Venner har gennemført, og tegning af nye aktier.

Kroen lukket fra den 22. januar til 8. marts
Den meget tiltrængte ombygning betyder, at Ørsted Kro vil være lukket fra søndag den 22. januar og til og med onsdag den 8. marts 2017. Det er nødvendigt for at håndværkerne og de frivillige kan arbejde. Murermester Jørgen Kusk har lavet en meget detaljeret arbejdsplan, der sikrer, at vi kan nå det inden for den fastsatte tidsramme.

Samtidig vil køkkenet blive udvidet og renoveret med nyt køkkeninventar.

Så rigtig go’ arbejdslyst til alle, der deltager.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen