Ørsted er blevet smukkere og sjovere. 50 mælkejunger er stillet op langs Rougsøvej gennem byen. 30 farvestrålende sommerfugle er hængt op mange forskellige steder. Nu kommer turen til de tomme butiksvinduer på Rougsøvej.
Her bliver der vist en udstilling fra Rougsø Lokalarkiv og Museum om, da Ørsted var en mejeriby.
Vi mødes på Polden lørdag den 30. juni kl. 10-12 Forskønnelsen af Ørsted og de mange initiativer fejres med “en folkefest” på Bolden lørdag den 30. juni fra kl. 10-12. Der er kaffe og gratis rundstykker – doneret af Ørsted Bageren – så længe lager haves. Der bliver et mini-loppemarked og andre aktiviteter. Det er et fælles udvalg med medlemmer fra Ørsted Borger – og Handelsstandsforening, de to bestyrelser for Ørsted Kro og andre frivillige, der står bag de mange ting.
Herunder et eksempel på de sommerfugle, der er hængt op i Ørsted og på helt specielle og farvestrålende bænke, som vi også håber på at få anskaffet.
Mælkejungerne og historien om Ørsted
Mælkejungerne med blomster er valgt, fordi Ørsted-egnen har en historie som malkekvægsområde med i sin tid 400 andelshavere i det nedlagte Ørsted Mejeri. En udstilling fra Rougsø Lokalhistoriske Arkiv i forretningen i Rougsøvej 120 mellem kroen og Genbrugsen vil vise det. Her vil der også blive vist eksempler på nogle af de mange foreninger og aktiviteter i Ørsted.
Smukke billeder af vores seværdigheder
I den tidligere slagterforretning, Rougsøvej 116, vil der blive der ophængt smukke billeder fra Ørsted-området. Et kort vil vise, steder, der er værd at besøge hvor de er.
Sommerfuglenes by
Med både blomster og sommerfugle vil Ørsted fremstå som en glad og dejlig by at køre igennem og være i. For at give de rigtige sommerfugle levemuligheder, vil der Bag Kroen blive lavet et bed med blomster og planter, som sommerfugle specielt søger til. Danmarks Naturfredningsforening har også startet en kampagne for at give sommerfuglene bedre levemuligheder. Foreløbig har 10.000 haveejere tilmeldt sig for at gøre livet lettere for de flaksende insekter.