Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

441.000 fra ELRO-fonden til Ørsted Kro

Nu kan en af de vigtigste forbedringer på Ørsted Kro gå i gang.

ELRO fonden har bevilget 441.000 kr. til isolering og nye lofter og nye møbler i den store sal og Nr. 13 – lokalet mellem indgangen og den store sal.

 – Dermed går et meget stort ønske i opfyldelse. Det har stået øverst på vores ønkeliste lige fra starten af, siger formanden for bestyrelsen for Ørsted Kro A/S, Dag Kristiansen.

Varmen forsvinder næsten ud i den blå luft, fordi der ingen isolering er. Det har betydet store udgifter til energi. Og borde og stole trænger virkelig til en udskiftning, hvis vi skal leve op til vores egne krav om kvalitet, fortsætter bestyrelsesformanden.

Dertil kommer, at isolering og nye lofter med indbygget lav-anergi-belysning også vil give en langt bedre akustik i salen. Akustikken og dermed støjniveauet har nogle gange været et problem alt afhængig af, hvilken slags arrangementer, der har været tale om.

Så vi glæder os virkelig til at komme i gang med arbejdet. Nu skal vi bare lige have fundet 14 dage, når salen ikke er booket. Det er den meget ofte i den kommende tid.

Ørsted Kro A/S fortsætter med at sende ansøgninger til fonde. Også efter det succesfulde resultat fra ELRO fonden. Den har i øvrigt tidligere givet 100.000 kr. til Ørsted Amatørteaterforening til scene, belysning, lydanlæg og nyt scenetæppe. Der søges bl.a. om fondstilskud til nye og handicap-venlige toiletter og indgang samt til en gårdhave.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER