De trofaste nordmænd har igen været på Ørsted Kro i anledning af Mostens Racing Day.
Det er 11. år i træk, de er på kroen. De var mildt sagt overraskede over alt det, der er sket, siden de var i Ørsted for et år siden. Og de kommer igen næste år.
I år var der i alt 17 med deres store motorcykler. Nogle af dem måtte indkvarteres privat, da der ikke var senge til dem alle på kroen. I år fik de så den ekstra oplevelse, det var at være med til premieren på helstegt pattegris.
– Det var bare en helt fantastisk aften, siger de samstemmende i gårdhaven.