Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

100 fejrede kroens 2 års fødselsdag

IMG_5016Der var så godt som fuldt hus, da 100 aktionærer og venner fejrede 2 års fødselsdagen for borgernes overtagelse af Ørsted Kro tirsdag den 15. september. Lokalerne var festligt pyntet med masser af flag, og forpagter Janne Simonsen – der blev præsenteret – havde lavet et væld af dejlige kager til fødselsdagsfesten. Ja, det var et helt sønderjysk kaffebord. Den ene af krosangene blev sunget, og formændene for Ørsted Kro A/S og Ørsted Kro’s venner, henholdsvis Dag Kristiansen og Tove Hjort Jensen, holdt taler. Det var rigtig festligt.

God vind til alle
Og som en af kroens trofaste støtter og aktionær, Dorte M. Jensen, Stenalt, skrev efter fødselsdagsfesten:

Det var et storslået kagebord med lagkager til mindst 500. Og det var rigtige gode lagkager, drømmekage og super kokosmakroner med chokoladebund. Tak for kage, Janne og tak til alle de frivillige for fortsat stort engagement i super stemning. Dejligt at se så mange fødselsdagsgæster i de hyggelige rammer. Flot med de nye stole. God vind til kroen, forpagteren, ildsjælene og alle gæsterne

 

IMG_5019
Stor opbakning
Tove Hjort Jensen sagde bl.a. i sin tale, at vi i de to år har haft en masse – for Ørsted usædvanlige arrangementer – og tilslutningen har været stor. Også selv om bestyrelsen for Ørsted Kro’s Venner har været spændt på, hvor stor deltagelsen ville blive til de mere specielle ting. Men forventningerne ikke blevet skuffede. Tværtimod.

– Rigtig mange tak for det sagde både Tove Hjort Jensen og Dag Kristiansen. Uden aktionærernes og vennernes store deltagelse og opbakning havde det ikke været muligt. Det lover godt for fremtiden for kroen og vores forpagter.

De frivilliges indsats fortsætter
– Alle de mange frivilliges deltagelse fortsætter nemlig. Det er dem, der hjælper til med de kulturelle arrangementer, der holdes i fællesskab med forpagteren. De frivilliges indsats bliver i denne forbindelse honoreret med en procentdel af omsætningen af det enkelte arrangement. Pengene går til Ørsted Kro’s venner til nye kulturelle arrangementer og udgifter til vedligeholdelse m.v. af kroen, sagde Tove Hjort Jensen.

30 arrangementer i de næste 3 måneder
Denne hjemmesides bestyrer har kigget lidt i ordrebogen for resten af året. Der er booket og aftalt næsten 30 private og offentlige, kulturelle arrangementer i de resterende 3 måneder. Det er meget flot.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen