Ørsted Kro: tlf: 60 18 77 98 - info@oerstedkro.dk

Ørsted Kro:
tlf: 60 18 77 98
info@oerstedkro.dk

10 års fødselsdag – sikke en fest

Kroens 10 års fødselsdag blev fejret med manér den 15. september, og det var
en gave i sig selv, at kunne invitere hele byen til fødselsdag.

Mere end 300 gæster havde valgt at kigge forbi i løbet dagen, der startede med
kage og kaffe fra kl. 15, og frankfurtere med hele molevitten kl. 18.

De mange gratulanter oversteg bestyrelsens vildeste fantasier, og det er ikke forkert
at sige ”vi er flere hundrede procent tilfredse”.

Stemningen var helt i top lige fra starten, og den tog til i løbet af dagen og aftenen.
Det er jo en luksus, når der pludselig skal findes ekstra stole og borde, og kapaciteten
i salen brister, så både nr. 13 og gårdhaven skulle tages i brug.

Den musikalske underholdning blev om eftermiddagen leveret at H.P. Illum og datter,
og aftenens underholdning blev leveret at ingen ringere end Peter Vildmand.

Hele herligheden blev støttet økonomisk af Norddjurs Kommunes pulje for flexmidler,
og Spar Ørsted v/Niels Søborg sponsorerede 400 frankfurtere, hvilket vi er meget
taknemmelige for.

Kroens kok, Sofus havde også tryllet i køkkenet med kartoffelsalat, pastasalat, lækre
ristede løg, agurkesalat og pølsebrød.

Som arrangør er det helt fantastisk med den fortsat kæmpestore opbakning
til byens folkeejede kro. Den seneste tid er der kommet en del nye medlemmer af Ørsted
Kros Venner, og et par nye aktionærer, og både aktionærer og venner er med til at
sikre at vi har en folkeejet kro mange år fremover.

Relaterede artikler

SENESTE ARTIKLER


Se hele kalenderen