Der er stadig pladser til Ørsted Kro’s Venners julefrokost lørdag den 24.november kl. 18. Sidste frist for tilmelding er søndag den 18. november.

Vil du igen – eller for første gang –  med til den store julefrokost, som Ørsted Kro’s Venner står for? Så kan du stadig nå at melde dig til. Det foregår selvfølgelig på Ørsted Kro, og det er lørdag den 24. november kl. 18-01. Sidste frist for tilmelding er søndag den 18. november.

Der er lækker og hjemmelavet mad fra Jane Simonsens berømmede krokøkken. Der er dejlig musik med Peter Vildmand hele aftenen. Der er højt humør og høj stemning – uanset, om du vælger at bestille bord i den store sal, i restauranten eller i krostuen.

Menuen er som sædvanligt i top:

  • Sild med hjemmelavet karrysalat
  • Fiskefilet med hjemmelavet remoulade
  • Lun leverpostej med bacon og svampe
  • Julerullepølse med hjemmelavet sky
  • Flæskesteg med rødkål
  • Skinke med grønlangkål og medister
  • Hønsesalat med brød
  • Ris a la mande med kirsebær – og mandelgave!

Det hele – julefrokost, levende musik og dans – koster kun 325 kr.

Tilmelding: kultur@oerstedkro.dk  

Bordbestilling: Angiv venligst ved bestilling, i hvilket lokale, du vil sidde

Betaling forud: Konto 7261 1134148 eller MobilePay 23581.

Der er mulighed for firma-regning. Har du spørgsmål, så ring til Dag Kristiansen – telt. 29 16 31 09.

Vi ses den 24. november på Ørsted Kro!

 

 


 

 

Forespørgsler og bestilling
af arrangementer og fester:
Forpagter Janne Simonsen, tlf.: 8750 8950
info@oerstedkro.dk

www.oerstedkro.dk