Ørsted Amatør Teater med Robin Hood på Ørsted kro den 25. og 27. marts

Den verdensberømte legende, “Robin Hood”, kommer på scenen på Ørsted Kro den 25. og 27. marts. Det er Ørsted Amatør Teater, der vil give Robin Hood saft og kraft i en ny dramatisering af historien. Vi skal følge Robin og hans tro følgesvend, Lille John, når de kaster sig ud i det ene spændende eventyr efter det andet. Vi skal møde Lady Marion, Broder Tuck, sheriffen fra Nottingham og alle de andre uforglemmelige figurer. Det bliver spændende at følge de forrygende fægtekampe, ømme kærlighedsscener og masser af humor på scenen på vores kro. Det bliver spændende for både for børn og voksne. Derfor sæt kryds i kalenderen enten ved mandag den 25. eller onsdag den 27. marts på Ørsted Kro. Mere info følger efterhånden.

 


 

 

Forespørgsler og bestilling
af arrangementer og fester:
Forpagter Janne Simonsen, tlf.: 8750 8950
info@oerstedkro.dk

www.oerstedkro.dk